Nona Online

Posted by: Miss Nikki Smith | Category: Spil | Comments Off on Førstepersons skydespil på nettet

Førstepersons skydespil, er som navnet måske angiver, spil hvor man spiller i førstepersons perspektiv, det vil sige at billedet giver dig en fornemmelse af at være der selv, og du har samme overblik som den person du spiller i spillet. Det eneste du kan se foran dig, er det våben du bærer, for du har altid våben i disse spil. For det meste er der tale om skydevåben af den ene eller anden slags, enkelte gange afløst af slagvåben eller bomber.I mange af spillene kan du kommunikere med andre spillere og danne hold. Det skulle siges at være meget vanedannende at spille disse spil, og på grund af førstepersons perspektivet, lever mange sig helt ind i spillet, og glemmer alt om tid og sted omkring sig, for pludselig at opdage at de har spillet i flere timer.Der findes masser af store Førstepersons skydespil på nettet, hvoraf nogle af de største, er Counter Strike, som er det spil med flest online spillere i verden, man kan godt vælge at spille selv, men almindeligvis, danner man hold i Counter Strike, og gennemfører missioner sammen med sine holdkammerater. Call of Duty er et andet førstepersons skydespil, hvor man er en soldat i krig. Her er man alene om sine missioner, selvom man godt kan have allierede støtter i spillet. Doom er et helt tredje spil, men et af de første førstepersonsskydespil, og det spil, der for alvor gjorde denne spilgenre populær. Doom foregår på planeten Mars, og det handler meget kort sagt om at udrydde en masse uhyggelige og onde skabninger der opholder sig på Mars’s måner.